|
FRIHED OG |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
DANMARKS LØVER / WWW.LOEVER.DK
|
Af Holger Danske, Aladdin, Den lille Havfrue, Lykke-Peer,
Pigen med Svovlstikkerne, Hamlet, Ditte Menneskebarn, Skjoldungerne, Pelle
Erobreren, Dana og Danmarks Løver & Løvinder
> English translation: The Resistance Movement Against Right-Wing Radicalism
> Som dansk lydfil (mp3): Modstandsbevægelsen mod DF's besættelsesmagt
> Læs også Løvernes Grundlovstale: Frihedsbevægelsen
mod assimilation
Vi har sovet længe nok, og vi har været tavse længe nok. Men vi
har set og hørt det hele. Vi er en broget forsamling med vidt forskellige
tanker og ideer, men der er iagttagelser, vi ikke kan tie om længere, og som vi
har valgt at udtrykke i fællesskab:
Landet stander i våde! Vi har set, hvordan danske medborgere, der er kommet
hertil fra den store verden, er blevet nedgjort af Dansk Folkeparti som
"gøgeunger", "svin" og "snyltere", og vi har set deres religion blive stemplet
som "pest", "alt-ædende had" og "ondskab". Vi har set Pia Kjærsgaard
gennemtvinge Statsradiofoniens knæfald og bodsgang, fordi en radiogæst tillagde
hende 'fejlcitatet', at "de fremmede formerer sig som rotter", når hun nu
'blot' havde sagt, at "de fremmede formerer sig som kaniner". Men vi har aldrig
forstået, hvordan det kunne være mere eller mindre infamt, om man reducerer
sine medmennesker til den ene eller anden gnaver.
Vi har set indespærrede nødstedte i asyllejre blive knækket psykisk og begå
selvmord, og nu har vi også set ordensmagten tvinge flygtninge ud af et
kirkeasyl midt om natten, fordi Dansk Folkeparti kræver irakiske mænd, kvinder
og børn tvangsdeporteret til et land, hvor de vil være i overhængende livsfare!
Vi er oprigtig talt rystede over, hvad der foregår i gamle Danmark, og vor
reaktion på Dansk Folkepartis foragt for liv og medmenneskelighed er
uvilkårligt: Nej, ikke igen - ikke i vort land. Vi spørger os selv, hvordan og
hvorfor deres udanske foragt har vundet et sådant gehør? Hvilke af vore brave
landsmænd og -kvinder er det, som intet har lært af historien? Hvad blev der af
at udtrykke sig med "mildhed i mælet, som et menneske skal," sådan som allerede
gamle Bjovulf mindede magthavere om?
Vi ser måbende til, hvorledes vort land kidnappes af et parti, der minder om
H.C. Andersens "der groer Chikanen! Chikanen!", og som bedst karakteriseres af
de profetiske ord af endnu en af vore venner, Jens Baggesen: "Denne negative
Patriotismus! Lands-Forræderen med Cato-Maske! Patrioten elsker sit Land, agter
sin Nation, arbeider for sit Folk - hin parodiske Carricatur-Skygge hader,
spotter og forfølger det fremmede!"
Pia Kjærsgaard og hendes partifæller har hånet islam som "nazisme", kaldt
indvandrere for "besættere" og muslimske kvinders hovedtørklæder for
"hagekors". Men når nogen påpeger lighederne mellem Dansk Folkepartis
antimuslimske propaganda og 1930'ernes tyske antisemitisme, mødes de af en
bølge af forargelse.
Du må ikke bryde Det Store Tabu: Kun Dansk Folkeparti har lov til at "trække
nazikortet", og det skal for alt i verden smides i hovedet på indvandrerne.
En journalist, der kom for skade at kalde partiet for "nationalsocialister",
skal derfor fyres på stedet, hvis det står til Søren Espersen. Står det til Pia
Kjærsgaard, skal Justitsministeriet efterforske den tidligere PET-chef Hans
Jørgen Bonnichsen, som har vovet at kritisere partiets terrorpolitik. Mønsteret
bliver tydeligere og tydeligere: Staten, forskerne og kunstnerne skal helst
lystre Dansk Folkeparti, ligesom Dansk Folkeparti lystrer Pia Kjærsgaard.
Kæft, trit og ensretning.
Og som oplæg til kravet om at komme i regering og sætte sig tungt på dansk
kulturpolitik har Pia Kjærsgaard senest bedyret, at hun "kaster op over Klaus
Rifbjerg & Co."
Vi er trætte af at se vort land smurt ind i Kjærsgaards opkast, der dagligt
siver ned over spalterne i landets aviser og får luksuslancering i TV-Avisen og
TV2 Nyhederne.
Vi er trætte af at se Pia Kjærsgaard marchere gennem medieverdenen som
enevældig majestæt, der truer Hjemmeværnets øverstbefalende til lydighed,
ministre til følgagtighed og kritikere til tavshed. Vi er trætte af hendes
sorte skole og dens smagsdommeri, der tilsviner eksperter, hvis ekspertise hun
er for arrogant til at respektere, og som foragter kunst, der ikke lever ned
til et påtaget rindalistisk mediestunt. Vi er trætte af hendes konformitet og
kynisme, der dæmoniserer og sygeliggør mindretal med 'forkert' tro, herkomst og
seksualitet.
Men vi er først og fremmest trætte af de mange politikeres medløberi, som giver
hende al denne magt i stedet for at trække en linje i sandet og fastlå, at nok
er mere end nok. Og vi er hamrende trætte af alle dem, der bukker og skraber,
så snart Pia Kjærsgaard viser sin smækfornærmede mine over det mindste kritiske
pip.
Vi har fået nok af mikrofonholdere, der ikke tør stille kritiske spørgsmål, men
serverer partiets foragt for ildestedte medborgere lige så uskyldigt som dagens
vejrudsigt. Vi har fået nok af kommentatorers kujoneri og mediebossers
berøringsangst, der har tabuiseret den enkle sandhed, at Dansk Folkeparti er
den største trussel mod Danmark og Danmarks sammenhængskraft.
*
Ledelsen i Dansk Folkeparti fungerer som et enerådigt
kommunistisk politbureau i efterkrigstidens mest autoritære og centralistiske
parti og er også af den grund den mest udanske magtfaktor, som Christiansborg
har lagt taburetter til i mere end et halvt århundrede.
Dansk Folkepartis selektive danskhed er en destruktiv danskhed, der er al anden
danskheds fjende: Bibliotekslukning efter bibliotekslukning har amputeret den
fri adgang til Danmarks litteraturarv, og sjældent er der blevet skidt så højt
og bredt på Danmarks naturværdier - måske det mest danske, vi overhovedet har -
efter at Dansk Folkeparti har besat magtens korridorer i 2001. Sågar
modstandsbevægelsens arv har partiet misbrugt og forvansket i
magtfuldkommenhedens og propagandaens tjeneste.
Men en modstandsbevægelse kan selvfølgelig ikke være en del af den herskende
magtelite, ligesom en modstandsbevægelse altid må være en David i opposition
til en Goliat.
Dagens Goliat er Dansk Folkeparti, der aldrig har været og aldrig nogen sinde
bliver danskernes, danskhedens eller Danmarks stemme. Over halvdelen af
befolkningen mener, at samarbejdet med partiet ligefrem skader Danmarks omdømme
(Gallup 2006), og kun tyve procent ønsker at se Dansk Folkeparti som
regeringsparti (Catinét 2009). Nationalsangen minder os om hvorfor: "Den
danskes ånd" er den, der "hader fordoms lænker" og er "kold for spot", som det
hedder om vort yndige land - men er dét Dansk Folkepartis ånd?
Nej, Dansk Folkeparti er besættelsesmagten; vi er modstandsbevægelsen. Enhver,
der aktivt protesterer imod Kjærsgaards forlorne danskhedsindustri og hendes
neonationalistiske korrekthed er en del af modstandsbevægelsen. Enhver, der gør
op med berøringsangsten og afviser den apatiske bagatellisering af Dansk
Folkepartis svøbe, er en del af modstandsbevægelsen.
Vi vil bekæmpe Dansk Folkeparti med de skarpeste ord, ikke ved at se
"gøgeunger" eller "rotter" blandt vore medmennesker, hvad enten vi bryder os om
dem eller ej. Der er heller ingen "kaniner" eller "sjakaler" i Danmarks
rigsvåben, men derimod løver og hjerter - så hvad er vel mere dansk end selv at
være løver med hjerter, og hvad er mere udansk end at beskylde andre for at
være skadedyr og pest?
Men vi tror på, at også dem, der skaber syndebukke af befolkningsmindretal,
inderst inde og hver for sig er mere selvstændige og omgængelige, end deres
flokmentalitet gør dem til - også i Dansk Folkeparti. På tomandshånd er ingen
tilnærmelsesvis så frygtsomme og fordomsfulde eller truende og foragtende, som
når kadaverdisciplinen overtager under lederen i et topstyret parti, eller når
man kun orienterer sig efter røven af den, der marcherer umiddelbart foran.
Vi ville ønske, at advarslen fra vor gode ven, B.S. Ingemann, også blev
forstået i dag, hvor tidsånden desværre er vendt tilbage, men forfølgelsen blot
gælder en anden gruppe: "Det har ærgret mig, at Københavnerne har efterabet den
tyske pøbel med jødeforfølgelse."
Vi istemmer Aladdins erindring om, hvorledes "Nordens Kraft" også har godt af
"Østens Ild", ligesom blomsten "til Solen trænger" for at "forædle Slægten,
varme den", som vor gode ven, Oehlenschläger, skrev i prologen til en af
perlerne i vor arv.
Danmark trænger atter til mere menneskeligt solskin, der bortsmelter al den
isnende og udanske fremmedforagt. Eller som vor gode ven, Georg Brandes
advarede imod: "En særligt dansk, indestængt Kultur er en gammel Jomfru, der
ingen Børn kan faa, ufrugtbar, thi ubefrugtet. Lad os da aldrig stænge
Frøkornene ude!"
Danmark er og har altid været en have, hvor udefrakommende tanker og mennesker
har givet deres del af næringen. Danmark er Danas Have, ikke den hermetisk
lukkede bunker, som Dansk Folkeparti ønsker at forskanse os bag.
Vi elsker Danas Have, men vi hader fordoms lænker, og vi er kolde over for
dæmoniserende spot af befolkningsmindretal. Derfor giver vi gerne magthaverne
med grovfilen. Det er det, der gør en modstandsbevægelse til en
modstandsbevægelse. Det er en del af vor danske arv og dét, der gør os til de
danskere, vi er. At sigte efter magten i stedet for afmagten. At holde
magthavere i skak. At brøle opad i stedet for nedad.
*
Vi har ingen respekt for jævne gadebøller eller brutale bander,
der må stive deres skrøbelige mandighed og påtagede selvrespekt af med
størrelsen på deres våben eller brutaliteten i deres opførsel, og vi er
flintrende ligeglade med, om de er af den ene eller anden kulør.
Men Danmarks mest skadelige gangstertyper er såmænd ikke de hårdkogte
kriminelle eller rå gaderødder, der findes i alle samfund. For som vor gode ven
H.C. Andersen minder os om: "Lad det være den største Forbryder, han er dog et
Menneske som jeg; ogsaa han har været uskyldig! Hvem veed, hvor mange haarde
Kampe han kjæmpede, før han gjorde det første Skridt til sin Ulykke; lidt efter
lidt gled han dybere."
Nej, de værste gangstertyper er dybest set de politikere, der med statens
magtapparat i ryggen skruppelløst kværner menneskeskæbner eller bevidst
ensretter og kløver det danske samfund. Vi kan ikke se passivt til, mens
Danmark nærmer sig den mindretalsforagt, som hersker i mange af verdens
totalitære stater.
Vi har intet til overs for herskere eller terrorister, der skalter og valter
med menneskeliv, uanset om det sker under det ene eller andet religiøse eller
ideologiske banner, og uanset hvor i verden det finder sted. Men vi bor hverken
i Iran, Kina eller Nordkorea; vi bor i Vesten, og vi har mere beskedne
ambitioner end selv at redde Iran, Kina og Nordkorea.
Vi bor i en privilegeret del af verden, hvor et gunstigt klima og frugtbare
landskaber har givet os fordele, der forpligter til ekstra generøsitet over for
de mindre privilegerede. Vi er ovenpå, og vi bør derfor være de sidste til at
sparke nedad, ude såvel som hjemme. Vi har menneskeligt overskud til at kæmpe
for andre end os selv i stedet for at være os selv nok.
Vi er ikke blinde for den vestlige verdens historiske udbytning af resten af
verden og de aktuelle eksempler på vestlig dobbeltmoral og dominans. Men det
ændrer ikke ved, at retssikkerhed og menneskerettigheder har langt bedre vilkår
i Vesten end i store dele af den øvrige verden, ikke mindst takket være en
kulturarv, der bygger på nødvendigheden af lige rettigheder, efterstræbelsen af
en udtalt fordomsfrihed og magtkritikkens vide muligheder.
Det er denne vestlige arv, vi vil fastholde, erindre og værne om, og derfor vil
vi aldrig lukke Danmark af for omverdenen. Det er denne danske arv, vi vil
genopbygge og udbygge - og det er denne arv, Dansk Folkeparti undergraver.
*
Men er vi da slet ikke bekymrede for det, man med et nymodens
ord kalder "integration" - eller rettere fejlslagen integration? Jo. Vi er
imidlertid meget mere bekymrede for frygtens magtpolitik og den radikalisering,
den stimulerer.
Det betyder ikke, at vi underkender de udfordringer, forskellige kulturelle
baggrunde og samfundsmæssige udsyn medfører, eller benægter, at der er
parallel-samfund, som lige nu er uden for pædagogisk rækkevidde. F.eks.
Faderhuset, Hizb-ut-Tahrir og Dansk Folkeparti.
Men derfor skal vi ikke opgive at forsøge os med en fremstrakt hånd. Ganske
vist finder 42 procent af Dansk Folkepartis vælgere både lussinger og røvfulde
acceptable under opdragelsen, mens 41 procent accepterer sort arbejde, og 23
procent ønsker dødsstraffen genindført. Det er ildevarslende tal, der både
ligger langt over landsgennemsnittet og langt over procentsatserne for landets
muslimer (Capacent 2009).
Store dele af Dansk Folkeparti er med andre ord fremmede over for centrale
værdier, som mange flere danskere med vidt forskellige ideologier og religioner
finder helt selvindlysende.
Men selv om det kan have lange udsigter, før partiets parallel-samfund bliver
integreret, er ideen om at spærre denne vælgergruppe inde i traumatiserende
lejre, underkaste dem patetiske danskhedsprøver eller tvangsdeportere dem, både
umenneskelig og kontraproduktiv. Danmark er bredt og mangfoldigt nok til at
rumme mennesker af vidt forskellige holdninger, også de mest uintegrerbare
grupper i Dansk Folkeparti.
Imidlertid hverken kan eller vil vi acceptere, at landets historiske arv og ånd
eller nutidens danske medborgere ufrivilligt tages til indtægt for snæversyn og
ensretning, hver gang Demagogisk Folkeparti fører sig frem som "danskernes" og
"danskhedens" talerør, skønt et altovervældende flertal aldrig nogen sinde har
stemt på dem.
Derfor dette manifest til jer, der ligesom os har fået nok af Dansk Folkepartis
dominans. Derfor denne modstandsbevægelse på tværs af herkomst og indkomst,
farve og tro, ideologi og parti.
Vi håber at se jeres aftryk på kulturkampen med endnu større eftertryk - og I
hører i alle tilfælde fra os
Referenter:
Malene Fenger-Grøndahl, Rune Engelbreth Larsen og Flemming Chr. Nielsen.
Trykt som "Modstandsbevægelsen mod Pia K.'s besættelse" (Politiken,
23.8.2009)
APROPOS
> Facebookside: Danmarks Løver - frihedsbevægelsen mod diskrimination og assimilation
> English translation: The Resistance Movement Against Right-Wing Radicalism
> Som dansk lydfil (mp3): Modstandsbevægelsen mod DF's besættelsesmagt
> Læs også Løvernes Grundlovstale: Frihedsbevægelsen
mod assimilation