Danmarks Løver - frihedsbevægelsen mod diskrimination og assimilation

FRIHED OG
MANGFOLDIGHED

Dansk kulturarv
ModstandsRADIOEN Danmarks Løver
Blog
Tag del i modstandskampen
Seneste nyt
Det vil Danmarks Løver (FAQ)
Frihedsbevægelsens Grundlovstale
Danmarks Løver på Facebook
Download grafik
Open Letter on Danish Racism
Hvem og hvad er Danmarks Løver?
Kontakt
Støt Danmarks Løver
Danmarks Løver

DANMARKS LØVER / WWW.LOEVER.DK
DESIGN: FORLAGET DANA
HUMANISME.DK OG DANARIGE.DK

Over 5.000 Løver & Løvinder

Responsen på kronikken af Holger Danske, Aladdin, Ditte Menneskebarn & Co. har været langt mere positiv, end de fleste vel havde turdet håbe på!

Og mens dette skrives, har vi rundet de første 5.000 medlemmer af Facebook-gruppen Danmarks Løver - modstandsbevægelsen mod DF's besættelsesmagt (blot 2 døgn efter dens stiftelse).

En sådan gruppe har i mine øjne den fordel, som også formelle organisationer har i modsætning til partier, at en fælles sag og et fælles fokus ikke står i vejen for andre holdningsforskelle i andre sager, mens man slipper for den tidskrævende administration, kontingenterne og kaffemøderne, som foreninger og organisationer afhænger af.

Det giver i første omgang mindre personlig kontakt, men til gengæld er der ingen 'partilinje', og man kan være sig selv og tage del i kampen på sin egen måde og dog alligevel føle og vide, at der er hundreder - ja, tusinder - af medsammensvorne.

Der er medsammensvorne, hvis ord og handlinger på hver deres måde kæmper sammen inden for deres egne cirkler (uddannelsessteder, arbejdspladser, partiforeninger, vennekredse el.lign.), og hvis ord og handlinger på hver deres måde kæmper sammen alle mulige steder på den offentlige slagmark, hvad enten det er på internettets debatfora og blogs eller til offentlige møder - og ikke mindst i avisernes debatspalter!

Og mon ikke Løver af og til render ind i hinanden rundt omkring i forskellige sammenhænge i alle tilfælde? Hvem ved, måske bliver du pludselig spurgt af en god ven eller bekendt: "Hey, du skulle vel ikke også være en af Danmarks Løver ...?"

Lad os intensivere kampen i debatten - for hver 10 læserbreve, der afvises, ryger ét i avisen, og DF & Co. har længe nok oversvømmet debatspalterne med deres foragt for mangfoldighed og frihed.

Eller med vor gode ven, Jens Baggesens ord: "Det er de undertrykte Advocaters Pligt paa alle moralsk-tilladte Maader at lede Undertrykkerne til Opmærksomhed paa hvad de giøre ..."

Find email-adresser til debatsektionerne her: Tag del i modstandskampen.

Små læserbreve egner sig til et hav af aviser, så de kan sendes til flere på én gang - og et afvist læserbrev kan også altid bruges på adskillige debatfora eller som kommentar til blogindlæg rundt omkring på nettet - intet ord er spildt. Det nytter!

Og så kan man jo til inspiration for andre slå sine læserbreve op på Facebook-gruppens væg?

Der er grøde i modstandskampen mod Dansk Folkepartis besættelsesmagt i flere partier, og det ulmer af spirende og blomstrende kampgejst i flere og flere sammenhænge.

Spids pennen - vi ses derude!

Rune Engelbreth Larsen, august 2009