Ytringsfrihedsundersøgelse groft manipulerende

Forfatteren Egon Clausen, der er formand for gruppen af faglitterære forfattere i Dansk Forfatterforening, og som selv har deltaget i Ugebrevet A4's ytringsfrihedsundersøgelse, retter en sønderlemmende kritik mod A4 i Politiken den 12. januar (bringes her uforkortet med forfatterens tilladelse):

PLASK, sagde det, da ugebladet A4 faldt for Dansk Folkepartis påstand om, at alt ondt kommer fra muhamedanerne.

Man har spurgt en række forfattere, museumsfolk og billedkunstnere om deres syn på ytringsfrihed, og hele 47 procent af de adspurgte mener, at ytringsfriheden er truet, men hvad der menes med ytringsfrihed står hen i det uvisse.

Er det retten til at håne og krænke, der tænkes på? Det får vi ikke noget at vide om. Det samme gælder truslerne: Kommer de fra Forsvarsministeriet, fra Dansk Folkeparti, fra tavshedsklausulerne i det private erhvervsliv eller fra manglende indsigt, evner og mod? Vi får det ikke at vide. A4 sjosker trøstigt videre og skriver, at 12 procent - hvilket svarer til hver ottende - én eller flere gange har droppet et projekt, fordi det måske ville krænke andre menneskers religiøse, politiske, seksuelle eller etniske følelser.

Undskyld, men det har enhver seriøst arbejdende forfattere da gjort, for han ved, at han ofte holder et stykke af et andet menneskes liv i sine hænder - eller måske var ideen bare ikke god nok? (...)Den slags overvejelser findes heller ikke i A4' s undersøgelse.

Man nævner nok så stolt, at hele 5 procent frygter personlige trusler, men vi får ikke noget at vide, om det er muslimske terrorister eller jaloux ægtefæller, man er bange for. Ikke desto mindre er disse 5 procent blevet til "massiv selvcensur".

Artiklen i A4 oser langt væk af højrepolitisk korrekthed. Alle de forfattere, der er citeret, er tilsyneladende enige med A4 om, at det er Muhammedtegningerne og muslimerne, der skal have skylden. Man har spurgt ensidigt, og man har fået lige så ensidige svar. Men hvor er kommentarerne fra skeptikerne? Dem var der rent faktisk nogle af.

Jeg fik spørgeskemaet og skrev nogle meget kritiske kommentarer til såvel spørgeteknikken som til den grundlæggende antagelse, og jeg kan da ikke have været den eneste, der har gjort det, men det er ikke så meget som antydet i A4' s artikel.

Vi ved kort sagt ikke noget om svarene.

Vi ved heller ikke, hvordan de er blevet redigeret. Vi ved slet ikke noget om de metoder, der er taget i brug. Er de begrundet i en videnskabelig teori, eller er det hele blot lavet for at komme på forsiderne med en smart tekst? A4 har således manipuleret kraftigt, men den såkaldte undersøgelse skal nok vække opsigt, og de politikere, der lever af, at forskrækkelsen i samfundet holdes ved lige, vil klappe i deres populistiske hænder. Så mens grøfterne i samfundet graves dybere, kan man med dyb beklagelse konstatere, at man igen en gang har valgt den lette løsning.

Hvad der er brug for, er en definition af ytringsfriheden og en diskussion af dens konkrete forvaltning, herunder også forfatterens, journalistens og analysebureauerne etiske ansvar. Den får vi desværre ikke. Plask, sagde det. Sjusk var det. Føj for et medløb!

[Læs også: Manipulerende ytringsundersøgelse og opgøret med Lars Hedegaard]

Loever.dk / januar 2010