Danmarks Løver - frihedsbevægelsen mod diskrimination og assimilation

FRIHED OG
MANGFOLDIGHED

Dansk kulturarv
ModstandsRADIOEN Danmarks Løver
Blog
Tag del i modstandskampen
Seneste nyt
Det vil Danmarks Løver (FAQ)
Frihedsbevægelsens Grundlovstale
Danmarks Løver på Facebook
Download grafik
Open Letter on Danish Racism
Hvem og hvad er Danmarks Løver?
Kontakt
Støt Danmarks Løver
Danmarks Løver

DANMARKS LØVER / WWW.LOEVER.DK
DESIGN: FORLAGET DANA
HUMANISME.DK OG DANARIGE.DK

Dansk Forbudsparti

Dansk Folkepartis Ungdom har forbudt pressen at overvære deres landsmøde. På spørgsmålet om, hvorfor journalister ikke kan få adgang, svarer DFU's formand, Allan Steen Hansen: »De kan nemt fremstille os lidt uheldigt.« (Politiken.dk, 15.3.2010).

Uheldigt? Hvordan kan han dog tro dét? Hvad har de unge nationalister vel at frygte fra pressefrihed og ytringsfrihed? Eller mener Allan Steen Hansen måske, at det var lidt uheldigt, da pressen i 2006 berettede om DFU's sommermøde, hvor de unge nationalister kappedes om at fremstille foragtende karikaturer af Muhammed? Dengang, hvor det kom frem, at ét af de dygtigste bidrag til hånekonkurrencen var en tegning af profeten som øldrikkende, urinerende kamel?

Gad vide, hvad det er, der nu skal foregå på DFU's landsmøde, og som »nemt« risikerer at blive fremstillet »lidt uheldigt«, hvis pressen får adgang? Vi får det nok aldrig at vide.

Dermed ligger de unge nationalister sig pænt i slipstrømmen af Faderpartiets frygt for ytringsfriheden i almindelighed.

Eksempelvis harcelerede Pia Kjærsgaard over pressens dækning af DFU's hånekonkurrence: »Jeg synes, man bør rette en meget hård kritik af de nyhedsmedier, der har viderebragt det.« (Politiken, 9.10.2006). De skulle altså have lukket øjnene. Trukket stikket ud. Udøvet selvcensur.

Det er hverken første eller sidste gang, at dette magtfulde parti har krævet alt fra forbud og censur til fyringer og retsforfølgelse i kampen mod kritikere eller kritiske ytringer:

Selv om Dansk Folkeparti f.eks. kalder racismeparagraffen for et »totalitært« anslag mod ytringsfriheden ud fra den forsimpling, at totalitære samfund straffer borgere for deres uønskede »holdninger«, mens retssamfund kun straffer for uønskede »handlinger«, har dette dog ikke holdt partiet tilbage fra selv at ville straffe kritikere for at give udtryk for deres holdninger.

I 1999 trak Kjærsgaard Karen Sunds i retten og krævede 10.000 kr. i erstatning, fordi hun havde udtrykt den holdning, at Kjærsgaards synspunkter var »racistiske«. I 2000 trak Kjærsgaard og Camre forfatteren Jan Sonnergaard i retten og krævede denne gang det tidobbelte i erstatning, fordi han havde udtrykt den holdning, at de to politikere var »landsforrædere«.

Både Sunds og Sonnergaard blev frikendt – men var kravene om holdnings-straf ikke totalitære ifølge partiets egen logik?

Vel, lad os springe frem i tiden og se, om partiet har skiftet kurs:

I 2007 krævede Morten Messerschmidt DR-journalister fyret, hvis der produceres »rød journalistik« (Nyhedsavisen, 2.1.2007).

I 2009 krævede Dansk Folkeparti Fathi El-Abed fyret som konsulent i Udenrigsministeriet, fordi man ikke ville acceptere, at han samtidig havde poster som formand for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening og var EU-kandidat for SF (Berlingske, 27.4.2009) – til trods for at der ikke var eksempler på, at han havde sammenblandet 'kasketterne'.

I 2009 krævede Dansk Folkeparti Justitsministeriets undersøgelse af, om tidligere operative chef for PET, Hans Jørgen Bonnichsen, var »med- eller modspiller«, fordi han havde kritiseret, at to mistænkte tunesere ikke var blevet stillet for en domstol (Ugebrev, 17.11.2008).

I 2009 krævede Søren Krarup, at soldaternes fagforeninger ikke måtte udtale sig om krigen i Afghanistan (JP, 3.12.2009).

I 2010 krævede Dansk Folkeparti lederen af Holbergskolen fyret, hvis et forældremøde uden fædre blev gennemført (Berlingske, 4.2.2010).

I 2010 fastslog Dansk Folkeparti, at præster, der tror på, at også ikke-kristne kan finde vej til Gud, bør fyres (Kristeligt Dagblad, 6.3.2010).

Og så videre … For der er mange flere eksempler. Læs f.eks. Lars Pilegårds blog-indlæg »Hedeselskabet, Danske Folkeparti og ytringsfriheden« på netavisen 180 Grader eller tjek Facebook-gruppen: Nej tak til Dansk Folkepartis undertrykkelse af ytringsfriheden

Der er mange måder, man kan lukke munden på kritiske røster. Dansk Folkeparti har f.eks. krævet Det Danske Center for Menneskerettigheder lukket, og krævet støtten fjernet fra bl.a. Dokumentations- og Rådgivningscentret om racediskrimination, Dansk PEN og Nævnet for Etnisk Ligestilling.

Og så er der forbudene: Dansk Folkeparti og/eller Dansk Folkepartis Ungdom har bl.a. agiteret for forbud mod en samfundskritisk lærebog til lærerstuderende og krav om forhåndsgodkendelse af skolebøgers indhold, forbud mod at tale arabisk eller andre fremmedsprog i skolen, forbud mod minareter, forbud mod burkaer, forbud mod islamiske gravpladser, forbud mod at bære tørklæder i den offentlige sektor, forbud mod muslimske friskoler, forbud mod islamisk halalslagtning og jødisk schæchtning samt forbud mod import af kød, som er slagtet efter muslimernes eller jødernes tradition …

Friheden er med andre ord gavnligst, når den er et våben til at dæmonisere foretrukne syndebukke og fremme partiets diskriminationspolitik – men ét våben er dog vigtigere i samme sags ædle tjeneste: Forbudet.

[Ovenstående er trykt i Politiken]

Loever.dk / marts 2010