Danmarks Løver - frihedsbevægelsen mod diskrimination og assimilation

FRIHED OG
MANGFOLDIGHED

Dansk kulturarv
ModstandsRADIOEN Danmarks Løver
Blog
Tag del i modstandskampen
Seneste nyt
Det vil Danmarks Løver (FAQ)
Frihedsbevægelsens Grundlovstale
Danmarks Løver på Facebook
Download grafik
Open Letter on Danish Racism
Hvem og hvad er Danmarks Løver?
Kontakt
Støt Danmarks Løver
Danmarks Løver

DANMARKS LØVER / WWW.LOEVER.DK
DESIGN: FORLAGET DANA
HUMANISME.DK OG DANARIGE.DK

Online: Modstandsradioen Danmarks Løver #06

Det sjette radiomagasin fra Modstandsradioen Danmarks Løver er nu online:

Står det britiske, multikulturelle samfund foran sammenbrud, som det hævdes i visse danske kredse? Nej, det er et falsum, vurderer Ove Weiss fra London: Dansk Folkepartis beslægtede, det britiske nationalistparti, har ringe politisk indflydelse, de to store borgerlige partier nægter i vidt omfang at bære véd til fremmedbålet, stærke kredse i Labour holder regeringen i snor i udlændingespørgsmålet, og det konservativt prægede Overhuset er følsomt – til det hudløse – i ethvert forsøg på overtrædelse af menneskerettighederne.

Men det bortforklarer ikke, at Storbritannien dagligt er under pres fra fanatiske religiøse grupper, som er under konstant overvågning af britiske og internationale efterretningstjenester, siger Ove Weiss.

"Nok er nok!" Sådan lyder devisen bag et initiativ, der har en klar mission: Alle asylbørn skal med deres familier ud af asylcentrene nu. Initiativet er blevet til foreningen og hjemmesiden www.asylbørneneudnu.dk. En af personerne bag er professor i jura, Eva Smith. Hun mener blandt andet, at asylbørnene ingen retssikkerhed har, og at de frem for alt bliver syge af at bo i danske asylcentre, hvilket flere undersøgelser har påvist.

Eva Smith fortæller om baggrunden for for initiativet til Nicolai Zwinge.

Modstandsradioen var til stede ved et arrangement for et anstændigt Danmark på Brandbjerg Højskole, hvor forfatteren Benny Andersen læste sine digte og fortalte om sin vrede over dansk flygtningepolitik til Flemming Chr. Nielsen.

Desuden bringer radiomagasinet en række nyhedsnedslag, samlet og redigeret af vores egen nyhedschef Knud Andersen. Programmet er redigeret af Anette Bruun Johansen.

Lyt online nu: Modstandsradioen Danmarks Løver

Loever.dk / marts 2010