Magthaverne mistænkeliggør dem, de ikke kan lide

Forleden kom jeg forbi Svanemøllens Kaserne. Dér lå engang professor Bent Jensens Center for Koldkrigsforskning, og måske ligger det der endnu.

Uvilkårligt kom jeg til at tænke på professor Marlene Wind. Hun har ikke noget forskningscenter, så hvis hun vil drive yderligere research i svinehunde, må hun henvende sig til Landbohøjskolen.

Men hvad har professorerne Jensen og Wind med hinanden at gøre? De kan begge ud fra deres titel defineres som eksperter, og de bruges flittigt af medierne.

Der er næppe nogen avis i Danmark, hvori Bent Jensen ikke i sin egenskab af ekspert har hældt en skidtspand ud over folk, der definerer sig selv som venstreorienterede.

Han kalder dem for moralsk anløbne, selvretfærdige og latterlige, og de får en ordentlig én på bikuben. Derimod kniber det gevaldigt med Bent Jensens videnskabelige dokumentation for sine fornærmelser. Senest har han fremsat så grove mediekommentarer om journalisten Jørgen Dragsdahl, at byretten måtte sætte en stopper for professorens offentlige fremfærd. Tilsvarende har han i næsten en menneskealder jagtet forfatteren Arne Herløv Petersen, der heller ikke er dømt for noget som helst. Og folketingsmedlemmerne Ole Sohn, Frank Aaen osv. Listen over Bent Jensens politiske prygelknaber er endeløs.

Så stor succes har han haft med sin intimidering af anderledes tænkende, at regeringen og Dansk Folkeparti som tak for indsatsen forærede ham et forskningscenter.

Der blev i 2006 afsat 10 millioner kroner på finansloven, så Bent Jensen i ro og mag kunne videreudvikle og forfine sine kommentarer om venstrefløjen.

I Bent Jensen fandt regeringen og Dansk Folkeparti deres yndlingsekspert.

At de angrebne - undertiden med domstolens hjælp - henviste til egen uskyld, kunne Pia Kjærsgaard, Søren Pind, fætter Langballe, og hvad de ellers hedder, bestemt ikke tage sig af. I et demokrati må enhver finde sig i at blive hånet, spottet og latterliggjort.

Eller mente de angrebne slet ikke, at Bent Jensen skulle have sin ytringsfrihed? Var det sådan, det hang sammen? Ja, så var det sandelig på tide, at de kom på andre tanker og fik lært, hvordan et frit og åbent samfund er indrettet.

Helt anderledes gik det eksperten Marlene Wind. Hun kom til at sige, at hun opfattede et bestemt parti som svinehundenes foretrukne hjemsted. Akkurat som Bent Jensen peger på en bestemt politisk fløj som landsforrædernes foretrukne hjemsted.

Skal Marlene Wind så ikke også have et forskningscenter, hvor hun kan videreudvikle og forfine sine kommentarer om svinehunde og laveste fællesnævner? Nej, hun skal modsat Bent Jensen holde kæft og må ikke udtale sig i politisk sammenhæng.

Eller som Pia Kjærsgaard så truende udtrykker det: »Man kan undre sig over, at Københavns Universitet kan have tillid til sådan en person«. Med den spidsfindige salamitaktik mørnes et demokrati. Magthaverne mistænkeliggør dem, de ikke kan lide. På den fiffige måde får man uden alt for højlydte protester ytringsfriheden indhegnet og kan samtidig hylde den i festtaler - og eventuelle svinehunde opdager slet ikke det falskneri, de udsættes for.

Flemming Chr. Nielsen / Politiken, 23. juni 2011