|
FRIHED OG |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
DANMARKS LØVER / WWW.LOEVER.DK
|
<<< Nyeste indlæg
Takket være økonomisk støtte fra Politiken-Fonden, 3F's Medie- & Kulturfond, Inger Kunst Hansens Fond og gavmilde løver har Modstandsradioen Danmarks Løver i knap et år sat sit lille præg på radioæteren over Danmark, men økonomien strækker ikke længere. Det femtende og sidste radiomagasin er online via Den 2. Radio - og alle indslagene kan desuden høres enkeltvis her hos Danmarks Løver:
Flemming Chr. Nielsen sender statsministeren en uforbeholden undskyldning:
> Til Lars Løkke Rasmussen: I dyb sorg
Peder Munch Hansen fortæller om romaernes situation:
> Romaerne i Europa
Birgitte Rahbek interviewer Pia Hammershøy om månedsbladet Gazette:
> Gazette og omvendt integration
Om krige og deres galninge, og om forskelsbehandling på diskoteker:
> Nyhedsnedslag fra nyhedschef Knud Andersen
Birgitte Rahbek fortæller om nye afsløringer i Treholtsagen - beviserne var fabrikerede:
> En mulig genoptagelse af Treholtsagen
Birgitte Rahbek har redigeret og tilrettelagt. I redaktionen var desuden: Flemming Chr. Nielsen, Nicolai Zwinge og Rune Engelbreth Larsen. Tak til alle lyttere og deltagere i de femten programmmer - Modstandsradioens over 15 timers radio med over 50 indslag kan findes og høres enkeltvis via: Modstandsradioen Danmarks Løver - register.
Du er fortsat velkommen til at hjælpe os økonomisk til kommende initiativer: Støt Danmarks Løver.
Loever.dk / september 2010 / permalink
Modstandsradioen Danmarks Løver er online med det fjortende radiomagasin, der bl.a. ser nærmere på et stort integrationsudspil i København, som er sendt til høring.
Endvidere en reportage fra en af de sidste par ugers mest omtalte middage, som blev afholdt i Folketingets snapseting mandag den 6. september og en medfølende kommentar om statsminister Lars Løkke Rasmussen. Og som altid ser vores nyhedschef Knud Andersen på de forløbne ugers gang.
Nicolai Zwinge er i studiet.
Lyt til det fjortende radiomagasin online fra Modstandsradioen Danmarks Løver - og hjælp os med at sikre radiomagasinets fortsættelse: Støt Danmarks Løver.
Loever.dk / september 2010 / permalink
Hidtil har Modstandsradioen Danmarks Løver kun kunnet høres i sin fulde udstrækning, hver gang et nyt magasin gik i luften på Den 2. Radio, men nu kan samtlige indslag - interview, kommentarer, essays, reportager og nyhedsnedslag - findes og høres enkeltvis.
Gå på opdagelse i arkivet og find f.eks. interview med Carsten Jensen, Kirsten Thorup og Benny Andersen, reportager fra Cairo, Sarajevo og London eller kommentarer om Radovan Kardzic og Daniel Pipes eller om Anders Fogh Rasmussens våbenskjold og Jyllands-Postens ukendte censur af Kurt Westergaard ... Og link gerne løs til de enkelte indslag:
> Modstandsradioen Danmarks Løver - oversigt
Loever.dk / september 2010 / permalink
Modstandsradioen Danmarks Løver er online med det trettende radiomagasin og gør bl.a. status over sommeren, hvor Dansk Folkeparti vanen tro har søgt at sætte sig på dagsordenen med en række politiske prøveballoner.
Magasinet har desuden været i Egypten til festivallen "Streets of Cairo", hvor danske og egyptiske kunstnere mødtes for at udveksle kunst og erfaringer, og vi var i Ard Al-Lewa, et meget fattigt område i udkanten af Cairo, hvor den danske kunstner Kenneth Balfelt for en tid fik en gruppe børn til at glemme skrald og daglige pligter. Modstandsradioen har også været til "Kritisk løb" i Giza, for foden af de tre store pyramider.
Magasinet er denne gang redigeret af Nicolai Zwinge og med nyheder af vores nyhedschef, Knud Andersen. I redaktionen: Rune Engelbreth Larsen, Flemming Chr. Nielsen, Birgitte Rahbek og Nicolai Zwinge.
Lyt til det trettende radiomagasin online fra Modstandsradioen Danmarks Løver - og hjælp os med at sikre radiomagasinets fortsættelse: Støt Danmarks Løver.
Loever.dk / august 2010 / permalink
Modstandsradioen Danmarks Løver holder sommerpause, men er efter planen tilbage igen med den trettende udgave søndag den 29. august.
Radiomagasinet er afhængigt af økonomisk støtte for at kunne fortsætte. Foreløbig har bl.a. Politiken-Fonden, 3F's Medie & Kulturfond, Inger Kunst Hansens Fond og en række private donorer sikret udsendelserne. Du kan også hjælpe: Støt Danmarks Løver.
Loever.dk / juli 2010
Modstandsradioen Danmarks Løver er online med det tolvte radiomagasin, der denne gang byder på piratvirksomhed i Middelhavet, en samtale om fransk integrationspolitik, en afskedstale til Kurt Westergaard og nyhedsnedslag. Birgitte Rahbek er i studiet:
- Interview med forfatteren Lars Bonnevie om fransk versus dansk integrationspolitik
- Flemming Chr. Nielsens afskedstale for sin gamle kollega Kurt Westergaard
- Birgitte Rahbek ser på Israels piratvirksomhed i Middelhavet
- Knud Andersen har redigeret nyhedsnedslag om børnechecken, den kriminelle lavalder og uledsagede asylbørn
Lyt til det elvte radiomagasin online fra Modstandsradioen Danmarks Løver - og hjælp os med at sikre radiomagasinets fortsættelse: Støt Danmarks Løver.
Loever.dk / juni 2010 / permalink
Det elvte radiomagasin fra Modstandsradioen Danmarks Løver er nu online:
- Anden del af interviewet med forfatteren og kritikeren Carsten Jensen, hvor fokus denne gang er på krigen i Afghanistan med udgangspunkt i den nye film Armadillo. Carsten Jensen fortæller om krigens udsigtsløshed, om den manglende kontakt til de lokale og om at have valgt uheldige alliancepartnere i form af de gamle krigsherrer i Afghanistan, som han sammenligner med "Jønkes venner".
- "Krigskonfekt" er et moderne eventyr skrevet af Pia Marcussen om teenageren Samir fra Bosnien, der fra den ene dag til den anden oplever, at krigen bryder ud og alting ændrer sig. Det er den århusianske teatergruppe Opgang 2's seneste stykke, som de har turneret med rundt omkring i landet. Modstandsradioen var til københavner-premiere på stykket på Rådmandsgade Skole på Nørrebro. Her talte Nicolai Zwinge med Elvir Ramovic, der spiller Samir, og som for øvrigt selv er fra Bosnien, med stykkets svenske instruktør Daniel Rylander og med Lise Ørskov, der har været dramaturg på stykket.
- Modstandsradioens nyhedsnedslag kommer bl.a. ind på Bedsteforældre for Asyl og deres aktioner i Folketinget, tvangsudvisninger til det usikre Irak og brugerbetaling for tolkebistand.
Lyt til det elvte radiomagasin online fra Modstandsradioen Danmarks Løver
Hjælp os med at sikre radiomagasinets fortsættelse: Støt Danmarks Løver.
Loever.dk / juni 2010 / permalink
Rune Engelbreth Larsens første digtsamling, Danmarks krans er netop udkommet. Digtsamlingen består bl.a. af en sonetkrans om Danmark, der omhandler landets oprindelse, natur, kultur og modstandskamp før og nu. Indledningsdigtet "Jeg drømte mig en drøm" præsenterer et bud på den danske drøm:
Loever.dk / juni 2010 / permalink
Det tiende radiomagasin fra Modstandsradioen Danmarks Løver er nu online:
Denne og den næste udgave af Modstandsradioen er domineret af et interview med forfatteren og debattøren Carsten Jensen, der ikke alene har gjort sig bemærket ved et stort og anerkendt forfatterskab, men også ved i mange år at have været en aktiv deltager i den hjemlige politiske debat.
I Danmark er Carsten Jensen først og fremmest kendt for at tale magten midt imod og for ikke at have fulgt med tidens politiske strømninger. I Sverige, hvor han også er kendt, har man ikke mindst lagt mærke til og værdsat hans humanistiske syn på verden og for det fik han for nylig den meget fornemme Oluf Palme Pris.
Tidligere lederskribent ved Jyllands-Posten, Flemming Christian Nielsen, giver et portræt af sin gamle kollega Bent Jensen, om hvem han bl.a. fortæller: "Hos Bent Jensen er korstog og Richard Løvehjerte forenet i ét og samme skelet, og hvem skulle tro, at samme Jensen også er en passioneret honningavler. Altid med en sød fært af mission og hellighed skriver han om folk, der ifølge ham er moralsk anløbne, selvretfærdige og latterlige. De får en ordentlig én på bikuben, senest journalisten Jørgen Dragsdahl, for om ham har en eller anden efterretningsmand gjort det notat, at han var agent for Sovjetunionen."
Programmets vært, Birgitte Rahbek, kommenterer spionbeskyldningerne og giver det (gode) råd, at hvis man skal være agent, skal man vælge den rigtige stat ...
Lyt til det tiende radiomagasin online fra Modstandsradioen Danmarks Løver
Hjælp os med at sikre radiomagasinets fortsættelse: Støt Danmarks Løver.
Loever.dk / maj 2010 / permalink
Tidligere indlæg >>